Quantcast
Channel: Piskeriset på eventyr » havredrik
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2

Veganske kager – chokoladekage og gulerodskage

$
0
0

veganske kager, vegansk chokoladekage, chokoladekage, vegansk, kage, dessert, hvedemel, rørsukker, kakaopulver, bagepulver, rapsolie, havredrik, vanilje, lakridspulverSelvom du spiser vegansk og ikke kan bruge smør, fløde og honning, så kan du stadig lave lækre veganske kager og desserter. Den anden dag bagte jeg ovenstående chokoladekage, som jeg fandt inspiration til hos vegetarkontakt.dk – en hjemmeside for veganere og vegetarer, hvor du blandt andet kan finde et væld af spændende opskrifter – herunder også veganske kager. Jeg erstattede kakao-soyamælken med havredrik og brugte mere kakaopulver, og så puttede jeg en smule salt i (da det giver et godt modspil til chokoladesmagen) samt lidt lakridspulver for at give mere dybde til smagen.

Vegansk chokoladekage
4-6 personer veganske kager, vegansk chokoladekage, chokoladekage, vegansk, kage, dessert, hvedemel, rørsukker, kakaopulver, bagepulver, rapsolie, havredrik, vanilje, lakridspulver

3 dl hvedemel
2 dl rørsukker
1½ dl kakaopulver
2 tsk bagepulver
2 spsk rapsolie
3 dl havredrik
½ tsk vaniljesukker
1 spsk lakridspulver fra Lakritsfabriken
et lille knips salt

flormelis til pynt

Rør hvedemel, rørsukker, kakao, bagepulver, salt, vaniljesukker og lakridspulver i en skål og tilsæt derefter olie og havredrik. Rør dejen godt sammen og hæld den i en lille smurt form. Bag kagen ved 200 grader i ca. 30-40 minutter. Lad den afkøle og pynt den derefter med flormelis.

Note: Glimrende chokoladekage, som stadig havde en fin saftighed, selvom der ikke var smør i, og oliemængden også var ganske lille. Gemalen bad endda om et stykke mere, og jeg syntes også, at den var overraskende god, selvom den var så fedtfattig. Det er en kage, der kan varieres i det uendelige, og jeg har da allerede et par ideer til, hvordan den kan opgraderes.

veganske kager, vegansk gulerodskage, vegansk, kage, dessert, gulerodskage, hvedemel, bagepulver, mørk farin, kanel, nelliker, ingefær, ananasjuice, rapsolie, gulerødder, valnødderGemalen spurgte for et par dage siden, om jeg ville bage en kage, han kunne tage med til et vennebesøg i går. Jeg sagde straks ja, for jeg havde set en spændende gulerodskage hos Kunstnerkram, hvor der ikke indgik æg og mælk i – perfekt til veganere! Jeg brugte lidt mindre kanel, erstattede vand og appelsinjuice med ananasjuice og udskiftede rosiner med hakkede valnødder. Desuden tilsatte jeg to spsk rapsolie.

Vegansk gulerodskage
4 personer

3½ dl mel
1½ tsk bagepulver
2 dl brun farin
2½ tsk kanel
1½ tsk stødt nellike
1 tsk stødt ingefær
2 dl ananasjuice
2 spsk rapsolie
150 g revne gulerødder
1 stor håndfuld valnødder, hakkede

pyntes med glasur af flormelis, citronsaft og revet citronskal

Rør hvedemel, bagepulver, brun farin og krydderierne godt sammen. Tilsæt juice og olie og rør det til en ensartet masse. Vend gulerødder og valnødder i dejen. Hæld dejen i en smurt form og bag den ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Lad kagen afkøle og pynt den med et godt lag glasur.

Note: Jeg sneg mig til en enkelt mundfuld, og kagen smagte ganske godt. Nu er jeg ellers fan af at pynte gulerodskager med et gavmildt lag flødeostecreme, men dette var nu også en fin løsning. Du kan også købe flødeoste-erstatningsprodukter, som veganere kan spise, så kan du ikke forestille dig en gulerodskage uden flødeostecreme, så smut forbi en helsekost og køb en bøtte af erstatningsproduktet og lav en flødeoste-wannabe-creme.

The post Veganske kager – chokoladekage og gulerodskage appeared first on Piskeriset på eventyr.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2